Hver anden tirsdag formiddag synges der dejlige sange og salmer fra Højskolesangbogen. Anders Hassing spiller til. Hvor? - I Brovst Baptistkirke. Og alle er velkommen.
Efter et dagens ord eller en tanke til refleksion er der god tid til en kop kaffe og samtaler om, hvad der ligger den enkelte på sinde. Første gang efter sommerferien blev den ny kirkeminister, Ane Halsbo-Jørgensen, der jo har sine rødder i Han Herred, Fjerritslev, nævnt.
Årsagen var, at hun har udtrykt glæde over, at hendes forgænger Joy Mogensen citerede fra Sindsro-bønnen ved ministeroverdragelsen.
"Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre.
Gud, giv mig mod til at ændre de ting, jeg kan.
Og Gud, giv mig visdom til at se forskellen."
’Den bøn kunne vi godt bruge noget mere i vores tid.’ sagde Ane.
Asger Hylleberg
|