Brovst Baptistkirke
Forside
Kalender
Nyheder
Kontakt
Link
Download
Cookies
Præstens side
Andagter
Kirkeliv
Aktiviteter
FRA LEDELSEN
Artikler
Set&Sket
Bækken
Brovst Baptistkirke -> Kirkeliv -> Artikler -> Høstgudstjeneste    Share
Log ind


Renovering

Høstgudstjeneste img_system/navi_prev_000000.png

Vejledning

TROSFRIHED OG MENNESKEVÆRD

175 ÅRS JUBILÆUM

Artikler


Høstgudstjeneste


Artikel til de tyske baptisters tidsskrift DIE GEMEINDE oktober 2013. 
Skrevet af Asger Hylleberg

høstgudstjeneste_2013.jpg

Høstgudstjeneste

Brovst Baptistmenighed er en traditionsrig menighed. Historien går tilbage til 1856. Menigheden ligger i det nordlige Jylland i et tyndt befolket område. Oprindeligt har de fleste ernæret sig ved landbrug, og det har sat sit præg på de kirkelige højtider – ikke mindst høstfester og høstgudstjenester.

Menigheden har haft over 300 medlemmer; men i dag er vi 75. Det er overvejende ældre mennesker og en gruppe yngre flygtninge-familier fra Nepal.

Høstgudstjenesten samler flere deltagere end den gennemsnitlige søndag. Kirken er pyntet med høsttidens blomster, med kornstrå og havreneg. Negene bruges om vinteren som fugleneg i haverne.

Børnene har de senere år sat sit præg på høstgudstjenesterne. Under præludiet kommer de ind i kirken med afgrøder fra mark og have: Korn, rodfrugter (kartofler, gulerødder, rødbeder m.m.) frugt (æbler, blommer, bær m.m.). De sætter afgrøderne på reposen foran nadverbordet.

Efter gudstjenesten sælges det måske ved auktion – eller det tilbydes dem, der ikke har have selv.

Nogle år har børnene om foråret fået solsikkefrø eller græskarkærner, som de så skal så og passe i løbet af sommeren. Hvem får den højeste eller største solsikke? Hvem får det største eller tungeste græskar?

Høstgudstjenesten er naturligvis med salmesang (høst- og takkesalmer), bøn, tekstlæsninger og prædiken som sædvanligt; men der er særlig fokus på Gud som skaber og livets giver, og på taknemmelighed for ’det daglige brød’ (Fadervor). Der er tradition for at mange familier giver et særligt høstoffer, som tak for at høsten er kommet godt i hus. Før i tiden var en stor del af menighedens indtægter høstoffer.

Efter høstgudstjenesten er der måske kirkekaffe, som der er hver søndag, eller vi spiser frokost sammen, som vi gør nogle gange om året, for eksempel også til menighedens årsmøde i februar.

Høstgudstjenesten er en traditionsrig og god anledning til fællesskab og til at vise taknemlighed for Guds rige gaver. Det er også en mulighed for at pege på vores opgave: at forvalte skaberværket på den rette måde.

Asger Hylleberg

 

Wolfgang Günter, redaktør af de tyske baptisters blad, skrev til mig – efter henvisning fra Hanne Kiel, redaktør på baptist.dk. – og bad om en beskrivelse af en dansk høstgudstjeneste tradition.

Jeg skrev denne artikel, og Inge Andersen Christensen tog billeder fra vores høstgudstjeneste den 19. september 2013.

Jeg synes også, at vi lokalt i Brovst og i Danmark skal opleve billeder og beskrivelse af høstgudstjenesternes betydning for menigheden.

Artiklen bringes i de tyske baptisters tidsskrift DIE GEMEINDE oktober 2013.

Asger Hylleberg



Dato  18-09-2013img_system/navi_next_000000.pngTop

Oktober 2020
ma ti on to fr
40 1 2 3 4
41 5 6 7 8 9 10 11
42 12 13 14 15 16 17 18
43 19 20 21 22 23 24 25
44 26 27 28 29 30 31
ViggoWeb
Brovst Baptistkirke
Kirkegade 17 · 9460 Brovst
Kontakt

E-mail webmaster webtjener(at)brovstbaptistkirke.dk
MMX-CMS v.2.4.9 - 2017.06.30. ViggoWeb ©2010-2017