Brovst Baptistkirke
Forside
Kalender
Nyheder
Kontakt
Link
Download
Cookies
Præstens side
Andagter
Kirkeliv
Aktiviteter
FRA LEDELSEN
Artikler
Set&Sket
Bækken
Brovst Baptistkirke -> Præstens side    Share
Log ind


Præstens side

Inden jeg kom hertil Brovst i 2016, har jeg tidligere været præst i 4 forskellige Baptistkirker, senest 19 år i Sæby. Jeg er en årgang 1962, og bor med min mand i Brovst, og vi har to voksne sønner, bosat i henholdsvis Randers og USA. Min uddannelse er taget dels på Baptisternes Teologiske Seminarium, som var i Tølløse, men ikke eksisterer længere, og dels i Rüschlikon i Schweiz på det daværende International Baptist Theological Seminary.

I min barndom boede jeg i Rwanda i Afrika, hvor mine forældre var missionærer.

 

Mine tanker om menigheden i Brovst:

Jeg glæder mig over de mange mennesker som jeg, siden min ankomst hertil, har lært at kende. Vi er vidt forskellige i alder, sprog, hud- og hårfarve, samt vilkår, men "hjertet, det er rødt" hos os alle. Vi er Guds børn, som han har skabt, og som han holder af.

 

Der er mange ældre i vores menighed. Gud har givet jer så megen livserfaring, og når kræfterne måske begynder at blive små, vil der fortsat være brug for jer, måske ved at I folder jeres hænder, og beder for menigheden, for de travle børnefamilier, for dem der er ensomme, for jeres præst og så videre.

 

Der er mange, der gør et stort stykke arbejde i vores kirke. Som frikirke er vi selv ansvarlige for vores kirke, både praktisk og økonomisk. Kun præsten er på lønningslisten. Det kræver at mange er villige til at bruge både tid, kræfter og penge på at holde vores menighed aktiv.

 

Børn hører til i Guds rige! Derfor er der i vores kirke mange muligheder for at også børnene kan føle sig godt tilpas.

 

Jeg har igennem hele mit liv været i tæt kontakt med flygtninge fra mange forskellige lande, og deres situation og mulighed for integration fylder også meget i min tjeneste her i Brovst. 

 

Nye ansigter er til enhver tid velkommen. Vi håber, at du må føle dig vel modtaget, og at du får lyst til at komme igen. Man behøver ikke være medlem af kirken, for at deltage og være en del af fællesskabet.

                                           

Med venlig hilsen Bente Højris


til_nyheder/bente_portrait_(1).jpg

Bente Højris


August 2019
ma ti on to fr
31 1 2 3 4
32 5 6 7 8 9 10 11
33 12 13 14 15 16 17 18
34 19 20 21 22 23 24 25
35 26 27 28 29 30 31
Brovst Baptistkirke
Kirkegade 17 · 9460 Brovst
Kontakt

E-mail webmaster webtjener(at)brovstbaptistkirke.dk
MMX-CMS v.2.4.9 - 2017.06.30. ViggoWeb ©2010-2017